Jorden er kun 5°C varm i 10 cm dybde, så det varer lidt endnu før vi kan høre græsset gro. Ovenpå den vådeste februar i mands minde kom den tørreste marts i mands minde, så lav temperatur og ingen regn har sat foråret lidt tilbage.
Men det ser ud til at vi bliver kompenseret så rigeligt i næste uge hvad nedbør angår, desværre med risiko for at frostgrader gør det til sne der kommer.
4. april var jordtemperaturen stadig 5°C i 10 cm dybde.
7. april er der endeligt begyndt at være håb for at det kan blive forår, for temperaturen er steget til 6°C i 10 cm dybde. Og der er kommet masser af regn.
12. april begynder det snart at nærme sig 7°C, og vejrudsigten lover varmere vejr. Det ser endda ud som om vi er ovre nattefrosten.